App skal hjælpe borgere i virksomhedspraktik
ODENSE: Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune skal snart i gang med at teste, om en app kan gøre en positiv forskel for borgere i virksomhedspraktik. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Det er særligt unge ledige med psykiske problemer eller misbrug, der vil få tilbudt app'en 'Stay in touch', der skal sikre en tæt og personlig kommunikation mellem den ledige, sagsbehandleren og den virksomhed, hvor borgeren er i praktik. Tanken er, at sagsbehandlerne på den måde kan overskue flere borgere og følge med i, hvordan deres praktik forløber.
Håbet er, at app'en kan være med til at fastholde den unge i, hvad det kræver i hverdagen for at komme videre og få det arbejde eller den uddannelse, de drømmer om. Projektet, der involverer køb af 40 licenser til app'en samt en kontrolgruppe, så man kan sammenligne resultaterne, er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.